Vi leverer worldwide | Gratis levering i DK over 500,-

1 år med strik - Og hvad det har betydet for mig!

March 02, 2022

1 år med strik - Og hvad det har betydet for mig!

For lidt over 1 år siden, sad jeg ulykkelig og rastløs i min tvangs-nedlukkede butik, på grund af you-know what...

Efter et år med en pandemi liggende som en mørk skygge henover mig og mit lille firma, var energien og overskuddet ved at være brugt op, og det var tydeligt for enhver, at noget måtte der ske!

En aften sad jeg tilfældigt og zappede rundt på vores 5 TV-kanaler, og jeg kom forbi et program på DR om en strikdesigner, der gjorde tingende på en lidt anderledes måde.

Først zappede jeg videre, for jeg synes ærlig talt, at programmer om mode og design ofte er lidt for langhårede til min smag, men noget lokkede mig tilbage, og ret hurtigt slog det ned i mig; DU skal da strikke noget - Ulla!

Næste morgen cyklede jeg forbi et supermarked på Amager, og købte noget fint lyserødt garn. Ja, de måtte åbenbart godt have åbent i deres non-food garnafdeling, i modsætning til små garnbutikker rundt om i byen. Men sådan var der jo så meget der ikke gav nogen mening på det tidspunkt.

Da jeg kom ind i butikken, gik jeg straks ned i kælderen, og fandt en masse garnrester fra alle de kulsejlede strikkeprojekter, hvor jeg lige havde troet, jeg skulle lave det ene eller det andet til butikken, og så gik jeg ellers i gang 🧶🥢

Altså, jeg kunne skam godt strikke inden da, min søde mormor havde lært mig det, da jeg var barn. Det havde bare aldrig sagt mig noget som helst - Ikke før nu!

For pludselig fik jeg nærmest strik på hjernen ❤

Strikket halstørklæde af scrap yarn

Så de næste mange dage stod jeg op, tog en fin kjole på, lagde min makeup, og cyklede ind til min tvangsnedlukkede butik, hvor jeg arbejdede, sendte varer ud fra webshoppen og vinkede til alle de søde stamkunder der kom forbi, men absolut ikke måtte komme ind.

Om eftermiddagen cyklede jeg hjem igen, satte mig godt tilrette i min Stingray stol med en kop kaffe, en god lydbog i øerne, og strikkede løs 💖

Her fandt jeg et frirum, og noget der kunne holde både tankerne og stressen i skak 🙏

Det første halstørklæde blev til 2, og så til 3, og da jeg nåede til nummer 10, tænkte jeg, at jeg skulle have nye udfordringer, så jeg købte en opskrift på nettet til en cardigan.

Og lad os nu bare sige det som det er, den blev ikke god 😁

Bedst som jeg var ved at opgive det hele, fik jeg lige et lynkursus i strikkefasthed hos en af Københavns absolut bedste garnbutikker, Sommerfuglen ved Vandkunsten, hvorefter ekspedienten roste mit strik til skyerne ❤

Så gik jeg hjem, følte mig som en superstar, gav det et nyt forsøg, og strikkede min yndlings-cardigan ever, en offwhite sag med masser af farveindslag fra diverse rester.

Strikket cardigan ad restegarn

Herefter gik det stærkt! Hurtigt fandt en sovedragt til min lille nevø og en fin vest med høj krave vej til mine pinde.

Og så skete der det, der næsten var uundgåeligt; Designer hjernen kunne selvfølgelig ikke bare holde fri, og mens jeg strikkede på lækker gul sag, begyndte en ny idé at forme sig i mit hoved.

"Ja, selvfølgelig skal du da det" sagde min søde mand, da jeg fortalte at jeg ville udvikle min egen strikkeopskrift 😊

Men altså, hvorfor ikke? Hvis jeg kan designe og sy en kjole, så kan jeg vel også lave en strikkeopskrift! Jeg har trods alt levet af at være kreativ i over 20 år.

Som sagt, så gjort. Jeg kastede mig med stor iver ud i projektet, og efter adskillige test, fotooptagelser og andre forberedelser, kunne jeg den 17/12-2021 sætte mit første strikkekit til salg på webshoppen ❤

Strikket Andy hue rib edition

Jeg startede blødt med Andy hue rib edition. En fin hue i drejet rib, med perfekte indtagninger på toppen. En model der i øvrigt er opkaldt efter min nevø Andreas 🙏

Fuld af sommerfugle i maven, postede jeg nyheden på Facebook og Instagram, og kun 15 minutter senere tikkede den første ordre på Andy huen ind - Jeg var seriøst ikke til at skyde igennem, så stolt var jeg!

Det er et meget bevidst valg, at jeg kun sælger mine opskrifter som et kit. For mig er helheden utrolig vigtig, og uanset om jeg laver en strikkeopskrift eller designer en kjole, så tænker jeg allerede materialer og farver ind tidligt i processen.

Og hvad så nu, for det stopper vel ikke her?

Selvfølgelig ikke...

Håndstrikket halsedisse i smukt mønsterstrik

Lige om lidt (og det kan kun gå for langsomt) udkommer Dagmar neck og Damgmar headband. En lækkerbidsken i et smukt strikket mønster.

Og senere på året kommer den helt store lancaring af Cathy cardigan, der både kommer som færdig håndsrik og som strikkekits du selv kan strikke.

Men én ting af gangen ikke 😍

Har du fået lyst til at kigge nærmere på mine strikkekits, så kan du gøre det lige her ➤➤➤

Kh Ulla

 





Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes inden de vises.


Flere spændende posts fra Dress it up with WEIZ

Sådan slår du masker op med I-cord
Sådan slår du masker op med I-cord

April 04, 2024

Et virkeligt flot alternativ til de gængse ribkanter på din strikkede cardigan, er den fine I-cord kant, som jeg har brugt både på Madi cardigan og den crazy Loopie jacket. I denne video viser jeg, hvordan man slår op med I-cord og ikke mindst laver et perfekt hjørne i hver ende.

Læs mere article →

Sådan strikker du løbegangen på Anna kjolen
Sådan strikker du løbegangen på Anna kjolen

January 25, 2024

En af de aller-fineste detaljer på Anna kjolen er den smukke og næsten usynlige løbegang i taljen. Det er en teknik jeg selv har fundet på, og som jeg er særlig stolt af. Det er naturligvis beskrevet tydeligt i strikkeopskriften, hvordan du strikker den, og denne video er blot ment som et supplement.

Læs mere article →

Undgå hak i striben når du strikker rundt på en rundpind
Undgå hak i striben når du strikker rundt på en rundpind

January 25, 2024

Der er ikke noget mere irriterende, end at man gør sig rigtig meget umage får at strikke den perfekte stribede kjole, blot for at se nogle grimme hak i striben ved omgangsstarten. Heldigvis kan man nemt undgå det med dette lille trick.

Læs mere article →

♡ Elsker du også kjoler og strik? ♡

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips, gode tilbud & nyheder direkte i din indbakke.

Bare rolig! Vi spammer ikke og du kan framelde dig igen til enhver tid ❤